Muldvarpe

Muldvarpebekæmpelse bør igangsættes hurtigst muligt, efter du opdager det første muldvarpeskud i haven. En muldvarp kan grave 4 meter tunnel i timen og kommer dermed hurtigt rundt i haven – og laver mange grimme huller og bunker af jord i alt fra græsplæner til golfbaner og bede.

Vi har effektive løsninger, som hurtigt hjælper dig af med dem.

Sådan bekæmpes muldvarpe

Hos Skallerup skadedyrsbekæmpelse har vi den viden og uddannelse, der skal til for hurtigt at afhjælpe problemet. Vi bruger gasarter, som kun må bruges af professionelle, men som afhjælper problemet indenfor 48 timer. Med fosforbrinte-piller nede i jorden udvikles en gasart, som muldvarpe ikke kan tåle. Vi bekæmper også muldvarpe ved at sende røg ned i gangsystemerne.

De efterladte gange kan overtages af andre muldvarpe over tid, og det er en god idé at gå sammen med dine naboer, så bekæmpelsen bliver så bred som muligt. Samtidig anbefaler vi en sikringsaftale med os som en god investering for at I kommer af med problemet.

Vi ved hvad der skal til for at du får din flotte have igen.

Hvad er muldvarpe?

Muldvarpe er i familie med pindsvin og spidsmus, og nogle anser muldvarpe som nyttedyr, da deres gange under jorden er med til at ilte jorden og dermed fremme muldprocessen af planterester. Især skovbruget anser muldvarpen som et nyttedyr.

Hvor længe lever muldvarpe?

Muldvarpen kan blive op til 6 år gammel og lever alene, bortset fra når den har unger. I april/maj månede mødes hunner og hanner for parring, og hunnen er drægtig i 4 uger med ét kuld unger om året. Hun føder 2-6 unger, som søger væk fra reden i det efterfølgende forår.

Hvad gør muldvarpe?

Muldvarpe graver op til 200 meter lange gange under jorden, hvor de lever. Det overskydende jord skubber de op til overfladen, og skaber derved muldskud, som får din flotte, grønne plæne til at ligne et månelandskab.

Hvad spiser muldvarpe?

Muldvarpe lever af regnorme, insekter, larver, museunger og snegle. De spiser altså ikke af køkkenhaven eller rødder som mosegrise, og betragtes derfor ikke af alle som et skadedyr.